Admin


Revisorer udfører mange forskellige arbejdsopgaver, og skal i denne forbindelse efterleve lovreguleringen inden for sit felt, herunder hvidvaskloven. Vi er i henhold til hvidvasklovens §1, nr. 16 underlagt hvidvasklovens regler, som du kan læse mere om nedenfor.

Vi er omfattet af hvidvasklovens regler ligesom banker, ejendomsmæglere, advokater mfl., hvilket medfører strenge krav til vores risikovurdering, politikker og forretningsgange i forhold til vores kunder, ydelser mv. Vi skal foretage en kundekendskabsprocedure, der bl.a. omfatter en konkret risikovurdering af, hvorvidt vi kan blive misbrugt til bl.a. hvidvask eller skatte- og momsunddragelse. Vi skal også have indblik i og indhente identitets- og kontroloplysninger på dig og din virksomhed.

Du har måske allerede oplevet, at anden revisor, bankforbindelse eller advokat efterspørger legitimationsoplysninger og herunder anmoder om kontroloplysninger i form af kopi af pas, kørekort, sundhedskort eller lignende, der bekræfter dine ID-oplysninger.

Kravene er mange og (desværre) stigende, selvom det måske kan synes overflødigt at skulle give endnu flere oplysninger til en revisor, som du har haft igennem flere år.

Hvilke oplysninger kan vi kræve?

Vi skal indhente identitetsoplysninger om dig, hvad enten du er en fysisk kunde eller en såkaldt reel ejer af en virksomhed.

For fysiske kunder omfatter dette navn og CPR-nr., og for juridiske personer (virksomheder, herunder bl.a. selskaber) omfatter det navn og CVR-nr. For juridiske personer skal vi ligeledes klarlægge ejer- og kontrolstrukturen for bl.a. at identificere de reelle ejere.

Det er ligeledes krævet, at vi kontrollerer disse identitetsoplysninger til dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en ”pålidelig og uafhængig kilde”. Omfanget af kontroloplysninger afhænger af vores konkrete vurdering, men vil typisk omfatte pas, kørekort, sundhedskort og lignende. For juridiske personer kan kontroloplysningerne bl.a. være stiftelsesdokumenter, vedtægter, udskrifter fra styrelsesregistre mv.

Dertil skal vi vurdere og indhente oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed. Det er nok ikke noget, som du tænker så meget over, når du har haft en revisor igennem en længere årrække. Men vi skal, for nye såvel som eksisterende kunder, i sin dokumentation redegøre for formålet med ydelsen, herunder redegøre for, hvor dine midler stammer fra, og hvordan din virksomhed opnår sin indtjening. Det er derfor muligt, at vi spørger om dette, medmindre det i forvejen er indlysende og kendt.

Derudover skal vi også vurdere, om forretningsforhold, aktiviteter og transaktioner har forbindelse til brancher eller lande med særlige risici for hvidvask og/eller terrorfinansiering mv., da dette vil medføre skærpede kundekendskabsprocedurer.

Vi vil ofte også spørge ind til, hvorvidt der bl.a. er tilknyttet en politisk eksponeret person (PEP) til din virksomhed, da det ligeledes vil medføre en skærpet kundekendskabsprocedure, hvis det er tilfældet.

Ved skærpede kundekendskabsprocedurer vil vi ofte skulle forespørge og indhente yderligere oplysninger om sin kunde.

Måske er du ikke tryg ved, at vi opbevarer dine dokumenter

Vi passer godt på dine oplysninger! Vi er vant til at håndtere kunders økonomiske oplysninger og dermed følsomme oplysninger. Desuden stiller både hvidvaskloven og persondataloven strenge krav til, hvordan vi opbevarer og håndterer dine oplysninger.

Vores indberetnings- og underretningspligter

Vores mange pligter omfatter også en indberetningspligt til Erhvervsstyrelsen, hvis de registrerede reelle ejere af din virksomhed ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Derudover har vi også en underretningspligt til hvidvasksekretariatet hos SØIK, hvis der opstår mistanke til eller konstateres forhold, der relaterer sig til hvidvask og/eller terrorfinansiering samt skatte- og/eller momsunddragelse.

Hvidvaskloven og GDPR

Vi er efter hvidvaskloven forpligtet til at opbevare alle oplysninger, så længe kundeforholdet eksisterer og op til 5 år, efter at et kundeforhold er ophørt. Du har naturligvis altid mulighed for at få indsigt i, hvilke oplysninger vi ligger inde med.

Dette gælder dog ikke, hvis der er oplysninger, der hidrører fra forhold, der måtte være underrettet til hvidvasksekretariatet hos SØIK.

Hvidvasktilsyn

Revisorer er omfattet af hvidvasktilsyn. Dette betyder, at vi kan blive udtaget til kontrol, hvor Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn bl.a. vil foretage kontrol af, hvorvidt vi har foretaget behørig risikovurdering af ydelser og kundeforhold, herunder indhentet tilstrækkelige legitimations- og kontroloplysninger på vores kunder.



I forbindelse med oprettelse eller ændring af virksomhedens aktiviteter skal der ske registrering af relevante skatte- og afgiftsmæssige pligter overfor Skattestyrelsen. Nedenfor fremgår en kort gennemgang af de forskellige pligter, som en virksomhed kan blive pålagt.

Momsregistrering 

Virksomheder skal som hovedregel registrere sig for moms, når de sælger varer eller ydelser.

Salg under 50.000 kr.

Du vælger selv, om du vil registrere dig for moms, når du er selvstændig erhvervsdrivende, og din virksomheds momspligtige salg er under 50.000 kr. over en periode på 12 måneder.

Har du registreret dig for moms, skal du opkræve, indberette og betale moms, selv om dit momspligtige salg er under 50.000 kr.

Salg over 50.000 kr.

Du skal momsregistreres, når din virksomheds momspligtige salg overstiger 50.000 kr. over en periode på 12 måneder.

Ved du, at dit salg overstiger 50.000 kr., skal du registrere dig senest 8 dage inden, du starter virksomheden.

Momsfrit salg

Sælger du nogle bestemte ydelser, er du fritaget for moms. Du betaler som regel lønsumsafgift i stedet. Momsfri ydelser kan fx være sundhedsbehandling eller undervisning.

Du kan have både momspligtigt og momsfrit salg. Du kan sælge varer med moms, fx cremer, og samtidig udføre momsfrie sundhedsbehandlinger.

Du skal kun betale moms af det momspligtige salg.

Lønsumsregistrering 

Virksomheder, der sælger momsfrie ydelser, er som udgangspunkt omfattet af lønsumsafgift. Afgiften tager udgangspunkt i virksomhedens lønninger til dens ansatte og/eller virksomhedens skattemæssige overskud.

Lønsumsafgift er helt enkelt en afgift for virksomheder, der sælger momsfrie ydelser. Du kan trække lønsumsafgiften fra i skatteregnskabet som en driftsomkostning.

Virksomheder, der sælger momsfrie ydelser, og som skal registreres for lønsumsafgift er fx læger, tandlæger, fysioterapeuter og alternative behandlere, psykologer, banker og taxavognmænd. Længere nede på siden kan du se andre eksempler på virksomheder, der skal registreres for lønsumsafgift.

Virksomheden skal betale lønsumsafgift for indkomståret, hvis det beløb, der skal betales lønsumsafgift af (afgiftsgrundlaget), overstiger 80.000 kr. Hvis afgiftsgrundlaget ikke overstiger 80.000 kr. for indkomståret, skal virksomheden ikke registreres for og betale lønsumsafgift.

Der findes i alt 4 metoder til at beregne afgiftsgrundlaget. Det er virksomhedens aktivitet og organisationsform, der afgør, hvilken metode der skal benyttes, og dermed hvilket beløb der er virksomhedens afgiftsgrundlag.

Import og eksport af varer uden for EU

Når du skal importere og/eller eksportere varer fra udlandet, skal du være opmærksom på, at der er forskellige regler alt efter, om du skal importere varer fra lande uden for EU eller inden for EU.

Inden du importerer og/eller eksporterer varer fra lande uden for EU (gælder også Grønland og Færøerne), skal din virksomhed registreres som importør og/eller eksportør hos Erhvervsstyrelsen. Du skal også registreres for andre forhold, som fx sikkerhedsstillelse.

Registreringen er nødvendig for, at din virksomhed kan indgive import- og/eller eksportangivelser.

Arbejdsgiverregistrering 

Hvis du som virksomhed eller forening skal have ansatte, skal det registreres på virk.dk. For foreninger gælder dette hvis de ansatte skal have løn for deres arbejde. Når du ansætter medarbejdere og har det registreret på virk.dk, kan du indberette bl.a. deres A-skat og AM-bidrag til SKAT.

Du skal være opmærksom på at det kan tage op til 14 dage at blive registreret hos virk.dk som arbejdsgiver. Sørg derfor for at gøre det i god tid inden første lønkørsel.

Hvis du ikke længere skal have ansatte, skal du også huske at registrere dette på virk.dk. På den måde undgår du ballade med lønindberetninger fra SKAT.

 Ejer du derimod en personlig virksomhed (enkeltmandsvirksomhed, I/S eller PMV), og udbetaler løn til dig selv, skal du ikke registreres som arbejdsgiver. Det skal du kun, hvis du har medarbejdere.

Registrering af punktafgifter

Punktafgifter er særlige afgifter på bl.a. emballage, spiritus, chokolade og spil. Nogle punktafgifter kaldes også miljø- og energiafgifter, det gælder fx afgifter på el og olie.

Som udgangspunkt skal din virksomhed registreres for punktafgifter, hvis den fremstiller varer her i landet eller køber punktafgiftspligtige varer i udlandet. Det gælder også, hvis den afbrænder biogas i større anlæg.

Der findes flere former for registrering (oplagshaver, varemodtager, midlertidig varemodtager, vareafsender, fjernsalg). Registreringsformen afhænger af den enkelte punktafgiftslov.



Hvis regnskabsåret ændres, skal virksomheden være opmærksom på, at regnskabsåret ikke må omfatte mere end 12 måneder.

Når regnskabsåret ændres, vil der være en omlægningsperiode – dvs. en regnskabsperiode, hvor regnskabsåret tilpasses.

Omlægningsperioden må ikke overstige 12 måneder. Enkelte virksomheder kan dog have en omlægningsperiode på op til 18 måneder, såfremt der er tale om:

  • Etablering af koncernforhold
  • Etablering af deltagelse i fælles ledelse over en anden virksomhed
  • Fusion

Det en forudsætning, at etableringen af et af ovenstående forhold er sket inden for omlægningsperioden — fx at fusionen gennemføres i omlægningsperioden.

Koncerner skal sørge for, at dattervirksomheden har samme regnskabsår som modervirksomhedens, medmindre dette ikke er muligt.

Anmeldelse om omlægning af regnskabsår skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, der ønskes ændret – dog senest 6 måneder efter omlægningsperiodens udløb.



Alle erhvervsdrivende virksomheder i Danmark uanset ejer- eller hæftelsesforhold er omfattet af bogføringspligten. Derudover er danske filialer eller faste driftssteder af udenlandske virksomheder også omfattet.

Du skal tilrettelægge og udføre din bogføring under hensyn til din virksomheds kompleksitet, antallet af transaktioner og transaktionernes økonomiske omfang. Det betyder, at der i praksis kan være store forskel på, hvordan fx en lille og en stor virksomhed skal bogføre.

Det gælder dog generelt, at du skal bogføre transaktioner nøjagtigt og hurtigst muligt efter transaktionen har fundet sted – fx efter et køb eller salg. Du skal løbende foretage de nødvendige afstemninger, fx med banken, der er nødvendige for at sikre et opdateret grundlag for lovpligtige indberetninger eller angivelser om moms, skatter, afgifter samt års- og delårsrapporter. Afstemningerne skal senest foretages på datoen for udløbet af fristerne for de lovpligtige indberetninger.

Opbevaring

Du skal opbevare bilag og andet regnskabsmateriale på en sikker måde i fem år, så det ikke går tabt.  Du har pligt til at stille virksomhedens regnskabsmateriale til rådighed for en offentlig myndighed inden for en fastsat frist, uanset hvordan og hvor materialet opbevares.

Nedskrevne procedurer

En lang række virksomheder skal have nedskrevne procedurer for bogføringen.

Virksomheder er omfattet af bogføringsloven

Den nye bogføringslov ændrer ikke på, hvem der er omfattet af bogføringspligt. Er din virksomhed omfattet af den gældende bogføringslov (før 1. juli 2022), vil I også være bogføringspligtige efter den nye bogføringslov efter 1. juli 2022.

Det betyder, at alle erhvervsdrivende virksomheder i Danmark uanset ejer- eller hæftelsesforhold er omfattet af bogføringspligten. Derudover er danske filialer eller faste driftssteder af udenlandske virksomheder også omfattet.

Foreninger, der udelukkende har et socialt, kulturelt, politisk eller humanitært formål og ikke tjener pengene hertil ved erhvervsdrift, vil ikke være bogføringspligtige. Hvis en forening derimod har erhvervsdrift det kan fx være udlejning af lokaler eller cafeteriadrift – vil den være bogføringspligtig. Enkeltstående erhvervsaktiviteter, fx afholdelse af et loppemarked medfører ikke, at en forening anses for erhvervsdrivende. Andelsboligforeninger anses for at være erhvervsdrivende og er dermed bogføringspligtige.

Virksomheder, organisationer mv. der ikke er erhvervsdrivende vil være omfattet af bogføringspligten, hvis de er afgifts- eller skattepligtige til Danmark. Endelig kan virksomheder mv. være omfattet, hvis de modtager offentlige tilskud.

Det er ikke alle bogføringspligtige virksomheder, foreninger mv., som skal bogføre via et digitalt bogføringssystem.

Der findes mange forskellige digitale bogføringssystemer på markedet, som kan håndtere alt lige fra den selvstændige virksomhedsejer med få kunder, til store komplekse systemer, der fx er integreret med virksomhedens lønsystemer, webshop og lagerstyring.

Det er op til jer som virksomhed at beslutte om I vil anvende et registreret bogføringssystem eller anvende et ikke-registreret system. Hvis I vælger at anvende et ikke-registreret system, skal I dog selv sikre, at jeres bogføringssystem lever op til lovens krav.

Krav om digital bogføring

Hvis din virksomhed er regnskabspligtig efter årsregnskabsloven, skal I bogføre digitalt. Det samme gælder andre virksomheder, foreninger m.v., hvis jeres nettoomsætning fra erhvervsdrift i to år overstiger 300.000 kr.  Endelig er også bogholdere og andre, der udfører bogføring for andre virksomheder, omfattet af reglerne.

Kravet om digital bogføring omfatter følgende to grundlæggende bogføringspligter:

  • At registrere virksomhedens transaktioner i et digitalt bogføringssystem og
  • At opbevare registreringer og de bilag, der dokumenterer registreringerne, i et digitalt bogføringssystem, eller som minimum opbevare en fuldstændig sikkerhedskopi heraf, på en server hos en udbyder eller en anden tredjepart.

Er I omfattet af kravet om digital bogføring, kan I vælge mellem enten at bruge et digitalt bogføringssystem, der er registreret i Erhvervsstyrelsens fortegnelse, dvs. et standardsystem, enten et cloud-baseret system eller et hybrid—system, eller et specialudviklet bogføringssystem til jeres virksomhed. Hvis I vælger det sidste, skal I selv sikre, at systemet opfylder kravene til digitale bogføringssystemer efter den nye § 15.

Hvis jeres digitale bogføringssystem er installeret lokalt på virksomhedens computere, som det er tilfældet med licens-betalte bogføringssystemer og specialudviklede bogføringssystemer, vil registreringer og bilag som udgangspunkt også blive opbevaret på virksomhedens computere eller servere. I skal derfor løbende tage en fuldstændig sikkerhedskopi af jeres registreringer og bilag, som bliver opbevaret hos en tredjepart f.eks. i en såkaldt cloud-løsning. Erhvervsstyrelsen vil fastsætte nærmere regler herom som en del af kravene til digitale bogføringssystemer.

Det er ikke alle bilag, som skal opbevares i et digitalt bogføringssystem, men kun de bilag som det til enhver tid er sædvanligt at opbevare af bilagsdokumenter i almindeligt udbredte digitale bogføringssystemer. Erhvervsstyrelsen vil fastsætte nærmere regler herom ved bekendtgørelse.

Ved en ændring af årsregnskabsloven er der samtidig blevet indført en pligt til, at regnskabspligtige virksomheder skal give oplysninger om deres bogføringssystem ved indberetning af årsrapporten.

Krav om digital opbevaring af regnskabsmateriale

Der er ikke i bogføringsloven et generelt krav om at alt regnskabsmateriale skal opbevares digitalt, men når reglerne om bogføring via et digitalt bogføringssystem træder i kraft, så skal virksomheden efter bogføringsloven opbevare registreringer og bilag der dokumenterer registreringerne i et digitalt bogføringssystem, som opfylder kravene efter bogføringsloven. Bogføringssystemet skal sikre, at registreringer og bilag opbevares i den 5-prige opbevaringsperiode, som bogføringsloven kræver. Der vil dog ikke være krav om, at alt regnskabsmateriale skal opbevares i et digitalt bogføringssystem.

Erhvervsstyrelsen vil fastsatte nærmere regler for virksomheder om, hvilke bilag, der skal opbevares i et digitalt bogføringssystem, og tilsvarende regler for udbydere om hvilke krav til opbevaring, som et digitalt bogføringssystem skal opfylde. Det forventes, at kravene vil komme til at omfatte dokumentation for transaktioner vedrørende køb og salg, herunder navnlig købs- og salgsfakturaer. Det forventes dog, at kravene ikke vil komme til at omfatte udskrevne kasseboner og dokumentation for transaktioner, som ikke forligger i digitalt format og som modtages vedrørende køb og salg af varer og tjenesteydelser uden for landets grænser.

Reglerne om at bogføringssystemet skal sikre opbevaring i den 5-årige opbevaringsperiode efter bogføringsloven gælder også, hvis virksomheden går konkurs, bliver tvangsopløst, opsiger abonnementet på sit bogføringssystem eller blot ophører med at betale abonnementet. Derimod har udbyderen af et bogføringssystem ikke pligt til at give virksomheden adgang til regnskabsmaterialet efter endt kundeforhold.

Hvis en virksomhed skifter til et andet digitalt bogføringssystem, er virksomheden forpligtet til forsat at lade regnskabsmaterialet opbevare hos den tidligere udbyder. Dette gælder også, hvis virksomheden overfører en kopi af alt sit regnskabsmateriale til det nye digitale bogføringssystem.

Opbevaringen behøver ikke at ske på en måde, så regnskabsmaterialet til enhver tid er læsbart, blot regnskabsmaterialet kan gendannes og gøres læsbart inden for en rimelig tidsfrist i forbindelse med myndigheders efterfølgende kontrol.

Opbevaringen skal ske på en af tre måder:

I cloud-baserede bogføringssystemer skal virksomhederne både registrere transaktioner og opbevare registreringerne og bilag hos en tredjepart, enten i form af udbyderen af systemet eller hos dennes cloud-leverandør.

I hybrid-bogføringssystemer, der installeres lokalt i virksomheden, må virksomheden gerne opbevare registreringer og bilag lokalt i virksomheden, hvis systemet automatisk og løbende tage en sikkerhedskopi af kundens registreringer og bilag, som opbevares hos en tredjepart.

I specialudviklede bogføringssystemer, hvor registreringer og bilag opbevares lokalt på virksomhedens egen server, skal der løbende tages en fuldstændig sikkerhedskopi som opbevares hos en tredjepart.

Kontrol med overholdelse af kravene

Efter den nye bogføringslov skal Erhvervsstyrelsen føre en risikobaseret kontrol med at såvel udbydere som virksomheder overholder deres pligter i forhold til digitale bogføringssystemer og digital bogføring.

Ved risikobaseret kontrol forstås at Erhvervsstyrelsen kan iværksætte en kontrol, hvis der er indikationer på at lovkrav ikke bliver overholdt. Erhvervsstyrelsen fører kontrol med virksomheder der benytter digitale bogføringssystemer efter den nye § 24 og kontrol med udbydere af digitale bogføringssystemer efter den nye § 25.

Hvis Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en sådan kontrol konstaterer overtrædelser af krav i bogføringsloven, kan styrelsen anvende de reaktionsmuligheder, der følger af de nye §§ 27 og 29 i bogføringsloven. Endvidere kan der efter omstændighederne blive tale om bødestraf for overtrædelser efter den nye § 33.



Generelle krav for fravalg af revisionspligt for virksomheder

Virksomheder kan fravælge revision, hvis de i to regnskabsår i træk ikke overskrider to af følgende tre størrelser på balancedagen:

  • en balancesum på 4 mio. kr.
  • en nettoomsætning på 8 mio. kr. og
  • et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret

Fravalg af revisionspligt i forbindelse med stiftelse af selskaber

Fravalg af revision i forbindelse med stiftelsen er betinget af, at

  1. det fremgår af stiftelsesdokumentet, at virksomhedens årsregnskab ikke skal revideres,
  2. virksomhedens vedtægter ikke indeholder bestemmelser om revisionspligt, herunder valg af revisor.

Fravalget af revisionen registreres ved anmeldelse om stiftelse af virksomheden hos Erhvervsstyrelsen.

Virksomheder, der fravælger revision ved stiftelsen skal dog være opmærksomme på, at virksomheden vil blive underlagt revisionspligt, hvis virksomheden overskrider to af de tre ovennævnte grænsestørrelser ved udløbet af det første regnskabsår.

En virksomhed, der har fravalgt revision skal sørge for, at det fremgår klart af virksomhedens vedtægter, om virksomhedens årsregnskaber revideres. En tredjemand må ved at læse vedtægterne ikke være i tvivl om, hvad der gælder for virksomheden. Vedtægterne må fx ikke indeholde en bestemmelse om, at virksomhedens årsregnskab kan være revideret.

Fravalg af revisionspligt for allerede stiftede selskaber

Fravalg af revision kræver, at

  1. beslutningen om fravalg af revision er vedtaget på virksomhedens ordinære generalforsamling,
  2. virksomhedens vedtægter ændres, så de ikke indeholder bestemmelser om revisionspligt, herunder valg af revisor,
  3. det oplyses i ledelsespåtegningen til årsrapporten i dét år, hvor generalforsamlingen træffer beslutning om at fravælge revision for de kommende år, at det er besluttet at fravælge revision og
  4. ledelsen erklærer i ledelsespåtegningen til årsrapporten for indeværende regnskabsår, at betingelserne for at kunne fravælge revision, er opfyldt.

Indeholder virksomhedens årsrapport ikke en ledelsespåtegning, skal oplysningerne, jf. punkt 3 og 4, gives i ledelsesberetningen.

Virksomheden skal senest 2 uger efter beslutning om fravalget af revision anmelde fravalget af revisor og indsende de tilrettede vedtægter til Erhvervsstyrelsen. Generalforsamlingsprotokollatet skal vedlægges sammen med de ændrede vedtægter.

Fortsættende fravalg af revisionspligt for selskaber

Virksomhedens ledelse skal hvert år i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt betingelserne for at kunne fravælge revision for indeværende regnskabsår er opfyldt. Indeholder virksomhedens årsrapport ikke en ledelsespåtegning, skal oplysningerne gives i ledelsesberetningen.

Hvis virksomheden på balancedagen og foregående års balancedag overskrider to af de tre størrelsesgrænser, skal virksomhedens årsregnskab for det pågældende regnskabsår revideres.

Holdingselskabers mulighed for fravalg af revisionspligt

For holdingselskaber gælder der særlige regler ved opgørelsen af størrelsesgrænserne i forbindelse med fravalg af revision, som du kan læse mere om nedenfor.

Holdingvirksomheder defineres som virksomheder, der besidder kapitalandele i andre virksomheder og udøver betydelig indflydelse over en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis den besidder 20 % eller mere af stemmerettighederne i en anden virksomhed.

Små holdingvirksomheder har mulighed for at fravælge revision, hvis holdingvirksomheden og de virksomheder, den udøver betydelig indflydelse over, tilsammen i to på hinanden følgende år ikke overskrider to af følgende tre størrelser på balancedagen:

  • en balancesum på 4 mio. kr.
  • en nettoomsætning på 8 mio. kr. og
  • et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret

Når det skal vurderes om holdingvirksomheden overholder størrelsesgrænserne for henholdsvis balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede, sker det ved sammenlægning af virksomhedens egen balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede og balancesummen, nettoomsætningen og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i alle de andre virksomheder, hvori virksomheden besidder kapitalandele i, og som virksomheden udøver betydelig indflydelse over.

Ved opgørelsen af, om en holdingvirksomhed opfylder størrelsesgrænserne for fravalg af revision, kan der anvendes en af de to metoder, som følger af årsregnskabslovens § 110. stk. 2 og 3.

  • § 110, stk. 2, beregningsmetode: Balancesum, omsætning m.v. fra associerede virksomheder indregnes 100 pct. uanset ejerandel, men interne transaktioner m.v. elimineres. Der foretages fuld eliminering ved transaktioner med associerede virksomheder.
  • § 110, stk. 3, beregningsmetode: Beregningsmetode ligesom § 110, stk. 2, dog uden eliminering af interne transaktioner. Ved anvendelse af denne mulighed forhøjes beløbsgrænserne for balancesum og omsætning med 20 pct.

Situationer hvor fravalg af revisionspligt ikke er muligt

  • En virksomhed kan ikke fravælge revision i en periode på tre år, hvis virksomheden selv, en tilknyttet virksomhed eller den, som har bestemmende indflydelse over virksomheden, har accepteret et bødeforlæg eller er blevet dømt for overtrædelse af selskabs-, regnskabs- eller skatte- og afgiftslovgivningen som led i en straffesag.
  • Erhvervsstyrelsen har mulighed for at pålægge en virksomhed at dens årsregnskab revideres, hvis styrelsen i forbindelse med en undersøgelse af årsrapporten konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabs- eller regnskabslovgivningen.
  • Fra og med regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere, er der krav om revision eller udvidet gennemgang af årsregnskabet for virksomheder med en balancesum over 50 mio. kr. i to på hinanden følgende regnskabsår. Det gælder uanset størrelsen af virksomhedens nettoomsætning og antal ansatte. De omfattede virksomheder kan således ikke længere fravælge revision (eller udvidet gennemgang).Det får især betydning for investeringsvirksomheder, herunder ejendomsinvestorer og holdingvirksomheder, som forvalter betydelige midler og har betydelig gæld, men har få ansatte og en lav nettoomsætning.
  • Virksomheder, der befinder sig i en såkaldt “risikobranche”, skal fremover altid anvende en uafhængig, godkendt revisor, hvis virksomhedens omsætning i to på hinanden følgende år overstiger 5 mio. kr. I den politiske aftale om lovændringen er der identificeret følgende 11 risikobrancher på baggrund af data fra Skatteforvaltningen om virksomheders fejl i skatte- og momsangivelser:
    – Vejgodstransport
    – Flytteforretninger
    – Restauranter
    – Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.
    – Event catering
    – Anden restaurations virksomhed
    – Caféer, værtshuse, diskoteker m.v.
    – Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser
    – Webportaler
    – Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser
    – Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser.


Kravene til årsrapportens indhold afhænger af, hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører.

Der er 4 regnskabsklasser: A, B, C og D. Regnskabsklasse B er opdelt i mikrovirksomheder og øvrige mindre virksomheder og regnskabsklasse C er opdelt i mellemstore og store virksomeheder.

Klasse A er den nederste – mest simple – klasse, og klasse D er den øverste – mest komplicerede – klasse. Virksomheden skal overholde reglerne i den klasse, den tilhører samt reglerne i de underliggende klasser.

Regnskabsklasse C og D bliver ikke behandlet i denne vejledning.

Regnskabsklasse A

Virksomheder i regnskabsklasse A er ikke pligtige til at udarbejde årsrapport efter årsregnskabsloven, men hvis de frivilligt vælger at aflægge årsrapport, som ikke kun er til eget brug, skal de som minimum følge kravene til virksomheder i regnskabsklasse A. En virksomhed tilhørende regnskabsklasse A skal dog altid udarbejde et skatteregnskab i henhold til Mindstekravsbekendtgørelsen.

Virksomheder som aflægger årsrapport efter regnskabsklasse A skal ikke indberette årsrapporten til Erhvervsstyrelsen.

Virksomheder der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse A kan f.eks. være:

  • Personligt ejede virksomheder
  • Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori en eller flere ansvarlige deltagere ikke er kapitalselskaber
  • Meget små virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

En virksomhed der aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse A, skal mindst udarbejde en årsrapport bestående af:

  • Ledelsespåtegning (med mindre der kun er ét medlem af ledelsen)
  • Resultatopgørelse
  • Balance
  • Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis
  • Evt. revisionspåtegning

Regnskabsklasse B, herunder mikrovirksomheder

Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B er pligtige til at udarbejde en årsrapport efter årsregnskabsloven. Årsrapporten skal indberettes til Erhvervsstyrelsen.

Virksomheder der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse B kan f.eks. være:

  • Aktie- og anpartsselskaber, iværksætterselskaber og partnerselskaber (kommanditselskaber)
  • Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle ansvarlige deltagere er kapitalselskaber
  • Erhvervsdrivende fonde
  • Virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, medmindre disse er omfattet af regnskabsklasse A.

En virksomhed i regnskabsklasse B må på balancetidspunktet ikke overskride to af følgende størrelsesgrænser i to på hinanden følgende regnskabsår:

  • En balancesum på 44 mio. kr.
  • En nettoomsætning på 89 mio. kr.
  • Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.

En virksomhed der er omfattet af regnskabsklasse B, skal udarbejde en årsrapport, der mindst består af:

  • Ledelsespåtegning (med mindre der kun er ét medlem af ledelsen)
  • Ledelsesberetning (alternativ kan hovedaktivitet oplyses i en note)
  • Resultatopgørelse
  • Balance
  • Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis
  • Evt. revisionspåtegning

Hvis en godkendt revisor har underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten, skal påtegningen, henholdsvis erklæringen, indgå i årsrapporten.

Nogle noteoplysninger, herunder anvendt regnskabspraksis, kan udelades, såfremt virksomheden anvender undtagelserne for mikrovirksomheder. Ved mikrovirksomheder forstås meget små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B. For at kunne anvende undtagelserne for mikrovirksomheder, er der en række krav som skal være opfyldt.

Mikrovirksomheder er bl.a. karakteriseret ved, at de i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overstiger to af følgende grænser:

  • En balancesum på 2,7 mio. kr.
  • En nettoomsætning på 5,4 mio. kr.
  • Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10

Derudover er der øvrige krav oplistet i årsregnskabslovens § 22a, stk. 3.

En mikrovirksomhed er undtaget fra at give følgende oplysninger i årsrapporten:

  • Oplysninger om anvendt regnskabspraksis
  • Oplysninger om gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet
  • Oplysninger om visse særlige poster
  • Oplysninger om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret.

Vi udarbejder udelukkende årsregnskaber for regnskabsklasse B virksomheder (ApS og A/S) efter årsregnskabslovens almindelige bestemmelser. Dette skyldes, at værdien af indholdet af årsregnskaber opstillet efter reglerne om Mikrovirksomheder er meget sparsomme, og bl.a. banker, kreditgivere og samarbejdspartnere kan have et ønsket om et fuldstændigt årsregnskab.


Vi og vores samarbejdspartnere bruger teknologier, herunder cookies, til at indsamle oplysninger om dig til forskellige formål  Læs mere